Workshops, foredrag og kurser

Jeg har gennem mere end 30 år afholdt 100-vis af workshops, foredrag og kurser. Emnerne har spændt vidt – fra foredrag med udgangspunkt i egne bøger, hen over motivationsforedrag i virksomheder og uddannelsesinstitutioner til fagkurser i bl.a. kropsholdning, åndedræt, fødder, meditation, skulderbælte og meget mere.

 

Hvert enkelt event skræddersyes efter ønske. Du kan se mine kommende offentlige workshops, foredrag og kurser herunder.

August 2025, Summercamp Tai Chi og Qigong:

På grund af de mange opfordringer og forespørgsler vil jeg i år afholde to sommerlejre! Ligesom med min almindelige lejr vil jeg afholde den i Rygklinik Gladsaxe (samt udendørs, hvis vejret tillader det), hvor jeg har mine træningsfaciliteter. Sommerlejren er uden indkvartering, men jeg vil med glæde henvise til indkvartering i nærheden. Sommerlejren er et intensivt 4-dages kursus, hvor undervisningen finder sted fra kl. 9 til 17 på hverdage og kl. 10-17 i weekenden. Udover at tilmelde sig alle 4 dage, vil det være muligt at tilmelde sig én dag, to dage og/eller weekenden. Du vil selvfølgelig få mest muligt ud af at deltage i alle 4 dage.
Du kan læse mere og tilmelde dig her.